Blog, Boudoir, Story

Willow

Lad os starte med at skrue tiden 3 1/2 år tilbage, hvor jeg startede som model.
Mit første fotoshoot var med Allan.
Dengang så jeg ikke ud som nu.
Jeg var 56 kg. større og var kun lige påbegyndt “projekt vægttab”.

Jeg vidste at det kunne blive svært at kombinere et vægttab med at være model, da man hele tiden ændrer sig og konstant skal omstille sig sindsmæssigt og starte et nyt sted for hvert shoot man kommer på, da intet er som før. Kroppen er hele tiden i forandring og hver enkelte fotoshoot er en del af en udviklingsprocess.

Hele mit vægttab er med årenes løb dokumenteret i billeder der viser min historie.
Jeg havde et meget klart ønske om hvilke genrer jeg ville bevæge mig ud i, og mit første fotoshoot var nude art, hvilket jeg har arbejdet flere gange med siden. Generelt er jeg ret vild med nøgenhed på billeder, da det fortæller en historie enormt rent og følsomt. Intet filter, intet skjold. Man er bare sig selv og sin krop som den nu engang ser ud.

[image_with_animation image_url=”22906″ alignment=”center” animation=”Fade In” box_shadow=”small_depth” max_width=”100%”]
[image_with_animation image_url=”22905″ alignment=”center” animation=”Fade In” box_shadow=”small_depth” max_width=”100%”]

Det rørte mig dybt, da jeg modtog billederne fra mit nye fotoshoot med Allan.
Jeg har aldrig set mig selv sådan på billeder, og jeg bliver stadig helt målløs hver gang jeg gennemgår dem.
Ren glæde, og en smule stolthed tør jeg også godt sige.
Jeg bliver grebet af at føle mig hjemme og i mit rette element, men også med en følelse af at stå et helt nyt sted.
Følelsen af at jeg kan udtrykke mig med min krop, er ubeskriveligt betydningsfuld.

Jeg havde aldrig troet at jeg kunne se sådan ud på billeder, selvom det hele tiden har været et mål og været min plan. Men nu er jeg nået hertil.
Jeg elsker at bruge kroppen som historie.
Det vil jeg fortsætte med.

Jeg vil også fortsætte arbejdet på min krop, og med denne nye serie er jeg mere motiveret end nogensinde

Jeg kan følges på min Facebook side.

Camera: Fujifilm X-Pro2
Glass: Fujinon XF23mm f/2 & XF56mm f/1.2

Allan Bramsen

Fotografering for mig er en måde at fange tid og et øjeblik, mennesker er mit fortrukne emne, jeg elsker portrætter der fortæller mig en historie, det at være kreativ med lyset om det er kunstig eller er det som kommer igennem et vindue, så ser jeg mig selv som en historiefortæller i billeder.
Keep up with me onMy Website

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *